Desværre blev tilmeldingen til klubbens julefrokost 2019 ikke med det forventede antal deltagere, som tidligere år hvor vi plejer at være 45 - 48 personer.
Bestyrelsen havde skaffet gevinster fra sponsorer ialt 66, og vi havde 1.200 lodder vi skulle have solgt, og det gik rigtig fint - Tak for det.
Maden var desværre ikke noget at prale af, men det gik. Der var til hvert bord en skål ris a`lamande, ilagt en mandel, til stor glæde for den der fik den.
Musikken havde lært en ny sang i sanghæftet, som Kurt var kommet med.
Som altid var der højt humør hele aftenen, og god dansemusik efter spisningen, der blev spillet af vores sædvanlige musiker.
Det hele sluttede med at klubbens kasserer, der i sommerhalvåret er en af Faaborg bys 4 vægtere, Steen Bo Verner, der sang vægter sangen, så folk kunne gå hjem til ro med god samvittighed.
Alt i alt var det en rigtig hyggelig julefrokost som klubben her afholdt, og vi ærgrer os at der er så mange af klubbens medlemmer der gik glip af denne aften. Hilsen Bjarne Nielsen
.